Dan-Web - Støv

Velegnet til Støv og Spildprodukter fra Airlaid-Produktion

Mindre støv, nemmere håndtering og færre transportomkostninger. RUNI Sneglekomprimator er en landvinding i affaldshåndtering fra airlaid-produktion.

Dan-Web i Århus fremstiller maskiner og udstyr til produktion af airlaid-produkter som bleer, hygiejnebind, bedsheets og meatpads, som oftest i form af turn-key produktionsanlæg. Virksomheden har sit eget pilotanlæg til kundedemonstrationer og til nicheproduktion af airlaid specialprodukter.

”Vi bruger en RUNI SK370 til at komprimere opstartsaffald, kanttrim og støv fra produktionslinjen.

Ukomprimeret airlaid-affald vejer kun omkring 40 kilo/m3, men med en RUNI opnår vi en densitet på flere hundrede kilo afhængig af materialet,” fortæller Jes Larsen fra Dan-Web.

RUNI Sneglekomprimator er støvtæt

Produktionsstøvet opsamles i et luftfilter og blæses til en luftudskiller, før det forlader ventilationsanlægget. Tidligere blev det dumpet direkte i en standard affaldscontainer, hvor det både fyldte meget og gav støvproblemer.

”RUNIen har virkelig været en landvinding. Den er totalt tæt, så det lille overtryk, der er fra ventilationsanlægget, ikke blæser støvet ud igen. Det betyder, at der ikke længere er fyldt med støv i lokalet og rundt om anlægget. Komprimeringen betyder samtidig, at vi sparer penge på transport af affaldet. En stor affaldscontainer indeholdt kun omkring 500-600 kilo, så nogle gange vandede vi det for at få plads til mere, men så betalte vi også for vægten af vandet på affaldspladsen,” fortæller Jes Larsen.

Bedre end ballepresser

RUNI Sneglekomprimatoren gør også affaldet mere håndterbart i forhold til en ballepresser.

”Andre steder bruger man en ballepresser, der laver baller på 1x1x1,5 meter med et tykt stålbånd omkring Udover at ballepresseren overhovedet ikke er støvtæt, så falder der meget affald af, når man håndterer ballen. Med RUNI er det mere sammenhængende og kan enten opsamles direkte i en affaldscontainer eller komprimeres i endeløse sække,” siger Jes Larsen.

Så godt som vedligeholdelsesfri

Dan-Webs anlæg kan køre i døgndrift, og selv med 200-300 kilo affald i timen er man ikke i nærheden af kapacitetsgrænsen for RUNI SK370.

”Vi er utrolig glade for den, og sælger også flere af dem som standard til airlaid-anlæg. Det er robuste maskiner, som er meget driftsikre og så godt som vedligeholdelsesfri,” siger Jes Larsen.

Dan-Web